
Trackdayklubben
Trackdayklubben har arrangeret over 200 trackdays siden 2006, og er Danmarks største arrangør af trackdays.
Trackdayklubben arrangerer typisk 10 trackdays om året fordelt på Jyllandsringen, Padborg Park og Ring Knutstorp. Disse events er åbne for alle, og der er derfor mange muligheder for at prøve dine egne og din bils evner af under sikre forhold.
Alle events afholdes som avancerede køretekniske kurser med godkendte instruktører og alle kan deltage.
Med Trackdayklubben kan du blive en bedre kører, og udforske din bils formåen på en sikker og intelligent måde - nemlig på en lukket bane. Det eneste der kræves af dig, er at du har kørekort, en typegodkendt bil i god teknisk stand (med eller uden nummerplader).
Trackdayklubben står for events af høj kvalitet hvor sikkerhed, godt kammeratskab og god instruktion er vigtige elementer.
